Aarhus Universitet får besøg af to Nobelpristagere
Pressemeddelelse
Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet får besøg af ikke mindre end to nobelpristagere i efteråret: professor Tim Hunt fra England, der modtog Nobelprisen i medicin i 2001 og professor Aaron Ciechanover fra Israel, der modtog Nobelprisen i kemi i 2004.
Begge nobelpristagere holder et foredrag i forbindelse med deres besøg ved instituttet.
- Tim Hunts foredrag med titlen: Getting in and out of mitosis: the control of cell cycle transitions, finder sted i Aarhus Universitets Aula, Ndr. Ringgade, bygning 1412, torsdag d. 20. september 2007 kl. 11.15.
- Aaron Ciechanovers foredrag, der har titlen: The Ubiquitin Proteolytic System: From Basic mechanisms through Human Diseases and onto Drug Development, afholdes ligeledes i Aarhus Universitets Aula onsdag d. 21. november 2007 kl. 11.15.
Tim Hunt
|
|
|
Tim Hunt delte i 2001 Nobelprisen i medicin med Lee Hartwell og Paul Nurse. De tre havde uafhængigt af hinanden, men på komplementerende vis, afdækket de mekanismer, der styrer levende cellers delingscyklus. Frugten af deres indsats er lærebogsstof i dag, og den bredere betydning af arbejdet for blandt andet forståelsen af kræftsygdomme kan næppe overvurderes. Man har længe vidst, at cellecyklusen er inddelt i flere faser. Omkring år 1900 var kromosomerne blevet beskrevet, og deres fordobling og fordeling til dattercellerne i mitosen var grundigt belyst. |
Godt og vel 50 år senere blev det klart, at cellecyklusen var inddelt i fire faser, hvoraf mitosen var den ene. Mitose betyder, at der foregår en indirekte celledeling ved spaltning af kromosomerne på langs. Disse faser indtræffer altid velkoordineret og i samme rækkefølge, men før begyndelsen af 1980'erne var det uklart, hvorledes dette blev orkestreret. Hunt, Hartwell og Nurses arbejde viste, at selvom cellecyklusen er kompleks, er den styret efter simple principper. Et urværk bestående af nogle få enzymer dirigerer hele balletten.
Tim Hunts forskningskarriere
Tim Hunt er englænder med en ph.d. i biokemi fra Cambridge University. Allerede tidligt i sin karriere kastede han sig over studiet af, hvorledes syntesen af proteiner reguleres. Efter nogle år i New York etablerede han sig permanent i Cambridge og ydede i årene efter væsentlige bidrag til belysningen af blandt andet syntesen af hæmoglobin.
Sideløbende med professoratet i Cambridge benyttede han sommerperioderne til at undervise på kurser ved det marinbiologiske laboratorium i Woods Hole i Massachusetts. Forskningsmiljøet her var meget inspirerende, og der var tradition for, at fritiden blev benyttet til at gå og pusle med eksperimenter. De fortrukne modelsystemer var maritime delikatesser som muslinger og søpindsvineæg. Det var ved en sådan lejlighed, at Hunt satte sig for at studere, hvad der sker med proteinsyntesen i nyligt befrugtede søpindsvineæg. Et ganske enkelt eksperiment, udført på en eftermiddag, gav det banebrydende resultat: mængden af et af proteinerne svingede i takt med de celledelinger, der efterfølger befrugtningen. Proteinet fik navnet cyklin, og det hedder det den dag i dag.
Tiden herefter blev benyttet til at vise, at cyklin kontrollerer aktiviteten af et enzym, hvis rolle det er at igangsætte mitosen. Det blev endvidere ret hurtigt klart, at der findes en lille familie af cykliner, der kan styre de øvrige faser i cellecyklusen. Opfølgende forskning fra en række andre laboratorier viste, at cykliner fungerer på lignende måde i alle organismer og celletyper, fra bagegær over bananfluer til mennesker.
Anerkendt lærebogsforfatter
Udover at være anerkendt for sin forskningsindsats er Tim Hunt en skattet lærebogsforfatter. Hans holdning til pædagogik fortjener at komme til alment kendskab, og hvorfor ikke lade ham selv komme til orde med følgende citat fra et forord: "Our secret aim has been to try to answer the questions that should repeatedly surface during the reading of a textbook: How do they know that? And how did they find out? Such things are rarely obvious, especially to people who have never worked in a real research laboratory, but it is in fact the whole point, for Science is a way of knowing."
Tim Hunts forelæsning i forbindelse med modtagelse af Nobelprisen
Aaron Ciechanover
|
|
|
Aaron Ciechanover modtog i 2004 Nobelprisen i kemi sammen med Avram Hersko og Irwin Rose. Prisen blev tildelt for opdagelsen af "ubiquitin-medieret proteinnedbrydning". Nedbrydning af protein er i sig selv en proces, der frigør energi. Ubiquitinmedieret proteinnedbrydning kræver imidlertid tilførsel af energi. Essensen er, at celler kan udstyre bestemte proteiner med en mærkat, der medfører, at de bliver "sendt til ophuggeren". Det er netop påhæftelsen af mærkaten - et lille protein, der kaldes ubiquitin - der kræver tilførsel af energi. Energien bruges således i den styringsmekanisme, der afgør, hvilke proteiner der skal nedbrydes. Tilføjelsen af ubiquitin foregår via en tretrins enzymreaktion, der lige siden offentliggørelsen har været obligatorisk pensum for bioteknologi- og medicinstuderende verden over. En lang række banebrydende artikler fra Ciechanovers laboratorium har siden lagt alen til vor forståelse af ubiquitin-systemet og desuden gjort klart, at proteinnedbrydning ikke blot er en renovationsmekanisme, der skal bortskaffe udtjente proteinmolekyler. Tværtimod har de biokemiske mekanismer, Ciechanover og hans medarbejdere har afdækket vist sig at være af fundamental betydning for vigtige biologiske processer som fx celledeling og fosterudvikling. Fejl i ubiquitin-systemet vides endvidere at være knyttet til alvorlige sygdomme som f. eks. Parkinsons sygdom og visse former for kræft.
|
Aaron Ciechanover er israeler og studerede medicin i Jerusalem 1965-72. I studietiden vaktes en interesse for grundvidenskab i almindelighed og biokemi i særdeleshed. For at forfølge denne interesse tog han i 1972 kontakt til Avram Hersko, der netop havde etableret et biokemisk laboratorium ved det tekniske universitet i Haifa. Hersko tilbød ham arbejdsplads i laboratoriet, hvilket blev indledningen på et mangeårigt samarbejde, der kulminerede med tildelingen af Nobelprisen i 2004.
Efter tre års militærtjeneste 1973-76 blev han ph.d.-studerende i Herskos laboratorium med et projekt, der drejede sig om energiafhængig nedbrydning af protein i celler. På dette tidspunkt mente man, at hovedparten af cellers proteinnedbrydning foregik i de såkaldte lysosomer og var uafhængig af tilført energi. Imidlertid antydede observationer fra 1950'erne, at i alt fald visse former for proteinnedbrydning kunne være energiafhængige. For at undersøge dette nærmere behøvede Ciechanover og Hersko en celletype, der både havde meget aktiv proteinnedbrydning og manglede lysosomer. Valget faldt på reticulocytter, der er et forstadium til røde blodlegemer. Ved hjælp af dette system kunne de vise, at energiafhængig proteinnedbrydning er en reel og betydningsfuld biologisk mekanisme. En af milepælene undervejs i projektet var påvisningen af, at det bagvedliggende biokemiske system havde mere end én komponent.
Det blev en profeti i særklasse, for man ved i dag, at systemet omfatter mere end tusinde komponenter. I tæt samarbejde med Irwin Roses laboratorium i Philadelphia, USA, kunne Ciechanover og Hersko i 1980 publicere to skelsættende artikler, der beskrev de grundlæggende principper bag det, der nu kaldes ubiquitin-medieret proteinnedbrydning.
Som nybagt ph.d.'er tog Ciechanover til Boston, hvor han arbejdede tre år hos Harvey Lodish på Massachusetts Institute of Technology. Her deltog han i opklaringen af, hvorledes celler kan optage jern. Lodish så potentialet i Ciechanovers tidligere arbejde, og gav ham generøst mulighed for at fortsætte studierne af ubiquitin-systemet som sideprojekt. Efter tiden i Boston blev Ciechanover fast knyttet til det medicinske fakultet i Haifa, hvor han etablerede sit eget laboratorium og fortsatte studierne af ubiquitin-medieret proteinnedbrydning.
En enestående formidler
Aaron Ciechanover er kendt for sine fremragende evner som formidler, og han har derfor flere gange været forelæser ved internationale konferencer i Grækenland organiseret af Molekylærbiologisk Institut.
I sin Nobelforelæsning nævnte Ciechanover de principper, der har ligget til grund for hans tilgang til videnskab. Efter at have fremhævet bl. a. vedholdenhed og fordybelse, systematisk grundighed, og ikke mindst viljen til at gå mod strømmen nævnte han: "First, select an important biological problem, preferably an unobvious one and not in the mainstream, and second, make sure that there are appropriate research tools to approach it experimentally". Videre udtalte han: "Interestingly, I learnt all these principles not in frontal lessons or formal presentations, but as an apprentice, following my mentors' own attitude and way of thinking".
Aaron Ciechanovers forelæsning i forbindelse med modtagelse af Nobelprisen
Højopløselige billeder af Tim Hunt og Aaron Ciechanover
10. september 2007
Lisbeth Heilesen (lh@mb.au.dk)
Molekylærbiologisk Institut
Aarhus Universitet